SMS Service

Avedøre Boligelskab afdeling Nord tilbyder nu sms-service til vore beboere.

Hvad er det for noget ?

Det er en ny, meget hurtig, måde for os at komme i kontakt med dig på. Vi sender en sms ud til alle de telefoner, der er tilmeldt på en af vore adresser. SMS'en vil kun blive sendt til de relevante adresser i de enkelte tilfælde.

 

Mest til det akutte

Sms-servicen vil blive benyttet ved akut opståede situationer som f.eks. rørsprægninger, brandskader, lukning af varme/vand osv., men også til mere almeneinformationer om større arbejder i afdelingen. 

Vi vil efterhånden også bruge systemet til andre påmindelser. For eksempel en påmindelse om, at der er afdelingsmøde etc.

Med dette værktøj er det vores håb, at vi på denne måde vil få endnu flere velinformerede og tilfredse beboere.

 

Er jeg tilmeldt?

Som udgangspunkt er du som beboer automatisk tilmeldt - med mindre du har et taletidsnummer, hemmeligt nummer eller et erhvervsmobilnummer. I så fald skal du manuelt tilmelde dig i boksen herunder. Du kan godt tilmelde flere numre på samme adresse.

Skulle du af den ene eller anden grund ikke ønske at modtage sms'er fra os, kan du afmelde servicen ved hjælp af boksen herunder, eller du kan sende en sms med teksten AFMELD til 1919.

Avedøre Stationsby Nord • Ejendomskontoret  • Pottemagerporten 43 • 2650 Hvidovre • Tlf. 36 34 36 79 • Kontakt os